Solon vinder bornholmsmesterskabet i trav - igen

For andet år i træk blev det i dag hesten Solon, der kom først over målstregen ved BM i trav.
Længe så det ikke ud til, at travhesten Solon og kusken Kennth Nielsen skulle kunne gentage succesen fra sidste år. De var godt nok favoritter, men blev låst fast på indersiden af Playboy Face.

Men da Playboy Face pludselig galopperede, og trak til siden, så blev der plads til Solon, der på opløbsstrækningen nåede at overhale nummer fire, Fernandinho BR med Jan Dahlgaard som kusk, og løbe af med sejren.

Det er andet år i træk, at Solon vinder bornholmsmesterskaberne i trav. Foruden hæderen, så følger der 25.000 kroner med i præmiesum.