Ny strejke i Københavns Lufthavn

Bagagemedarbejderne i SAS har nedlagt arbejdet, oplyser TV2. Passagerer opfordres til at holde øje med eventuelle forsinkelser.
Medarbejderne i SAS Ground Handling har nedlagt arbejdet fredag eftermiddag.

Det skriver TV2 på sin hjemmeside.

SAS' kommunikationschef Mariam Skovfoged forklarer, at personalet er utilfreds med, at en kollega ikke er medlem af 3F. SAS har indkaldt alle administrative medarbejdere, for at mindske konsekvenserne af strejken.

Det er netop SAS, der står for bagagehåndteringen for DAT i Københavns Lufthavn.